Den dybe sofa har i den grad vundet indpas i de danske hjem for sin evne til at skabe en komfortabel lounge-lignende stemning, der ligger op til afslapning og hygge.
Hvis du er på udkig efter en dyb sofa, er du kommet til det helt rette sted. Vi har nemlig samlet lidt inspiration her i artiklen, hvor du finder nogle af vores mest populære sofaer med gode siddedybder, der virkelig lægger op til, at man slænger sig på sofaen.
Hvad kendetegner en dyb sofa?
Det er naturligvis subjektivt, hvor dyb en siddedybde skal være, før at man kan tale om en dyb sofa. Samtidig er der nogle, der køber de dybe sofaer for reelt set at få den dybe siddedybde, mens andre primært går efter det meget ikoniske visuelle udtryk, som de dybe sofaer typisk har. Alt efter ryglænets dybde kan man derfor godt betegne en sofa som værende dyb rent visuelt, men ikke nødvendigvis rent praktisk.
Her i artiklen har vi samlet lidt af hvert - både en model, som man vist godt kan kalde for en ekstra dyb sofa, så har vi fundet en dyb hjørnesofa og naturligvis også nogle helt almindelige dybe sofaer. Fælles for dem alle er, at de har en siddedybde, der lyder på over 60 centimeter. Det er markant mere end en traditionel sofa, der typisk vil have en siddedybde på omkring 50 til 55 centimeter.
Roma: Vores dybeste sofa
Roma er med en siddedybde på hele 70 centimeter vores absolut dybeste sofa, og vi tør faktisk godt kalde den for en ekstra dyb sofa. Her er der for alvor mulighed for at læne sig tilbage. I realiteten er siddedybden blot 20 centimeter smallere end en traditionel enkeltmandsseng - det er ret vildt. Derfor er det nok heller ingen overraskelse, at man sagtens kan ligge godt i denne dybe sofa.
Dybden på Roma-modellen er absolut med til at give den en særlig status i stuen, som ikke mange sofaer kan hamle op med. Det hjælpes da også på vej af de forskellige farver, som sofaen kan købes i, og den kan i den grad fungere som et statement og en del af indretningen.
Man skal dog være opmærksom på, at en sofa med ekstra meget dybde også kræver et vist rum. Den står bedst i en stue med god plads og højt til loftet - det kan der vist ikke være tvivl om.
Hamburg: Kompakt sofa med dyb siddedybde
Med en siddedybde på 69 centimeter, sniger Hamburg-sofaen sig ind på en tæt andenplads. Selve sofadybden er dog mindre, hvilket betyder, at det overordnede udtryk her er knap så voldsomt, og at man derfor ikke behøver det samme store rum som ved Roma-sofaen.
Her får du altså en dyb sofa, som kan stå skarpt i lidt mindre rum. Det er et oplagt valg for dig, der går efter den dybe sofa på grund af siddedybden og altså ikke på grund af den visuelle dybde og bombastiske udtryk.
Barcelona: Sofaer med et let udtryk og en god siddedybde
De to ovenstående sofaer har ingen ben, og de er derfor meget tæt på gulvet. Det kan godt gøre deres udtryk lidt tungere, hvilket der absolut ikke er noget i vejen for. Men hvis man gerne vil have siddedybden og samtidig have en sofa med et mere let udtryk, så er der skam også mulighed for det.
Tillad os at præsentere vores populære Barcelona-sofa. Den har en siddedybde på 66 centimeter - altså en ganske dyb sofa. Men fordi den står på ben, og dermed får luft under sig, kommer den hurtigt til at fremstå mere let, og den er derfor også bedre egnet til mindre rum. Sofaens design og mål giver desuden noget mere fleksibilitet i forhold til placering og indretning.
Manhattan: Flydersofaen med god siddedybde
Når man kigger på vores Manhattan-sofa, kan man være tilbøjelig til at tro, at den er dybere end Barcelona-sofaen, men det er faktisk ikke tilfældet. Siddedybden er med sine 63 centimeter nemlig 3 centimeter lavere end ved Barcelona-sofaen, og den totale dybde er også lidt mindre.
Årsagen til, at den måske alligevel fremstår som værende større, det har simpelthen noget med dimensionerne at gøre, og så det faktum, at den står helt tæt ved gulvet. Det får den til at virke større og spiller mere ind i det klassiske design for en dyb sofa.
Den er da også en af vores mest populære modeller, fordi den kombinerer en dyb siddedybde (uden at være alt for dyb), med et ikonisk design, der i den grad skaber en fornemmelse af lounge-stemning og afslapning.
Det bliver naturligvis godt hjulpet på vej af det store udvalg af farver og materialer, samt det faktum, at det er en modulsofa, der kan sammensættes, som du vil. Så kan du eksempelvis få en dyb hjørnesofa, hvis det er det, du går og drømmer om.