Sofadrømme kommer i forskellige størrelser. Her taler vi selvfølgelig som sofaens udformning, og vi har gjort plads til både de store og små drømme. Derfor finder du altid en stor hjørnesofa i ærligt dansk design hos os, og du kan selv være herre over, hvordan den skal se ud. Du kan nemlig selv vælge farve og sågar bygge din helt unikke hjørnesofa, som du vil have den.
En stor hjørnesofa er det perfekte valg til stuen, der skal kunne rumme hele familien. Her er der lagt op til afslapning og ægte familiehygge, hvor alle kan smide sig i den store hjørnesofa. Men selvom sofaen er stor, er prisen stadigvæk lille. Vi springer de dyre mellemled over, så alle kan få råd til en stor hjørnesofa i høj kvalitet fra SOFA.
Få designet din nye hjørnesofa efter dine ønsker
Når det kommer til en stor hjørnesofa, har vi ofte en klar idé om, hvad vi går og drømmer om. Alle vores hjørnesofaer er gennemtænkt ned til mindste detalje, så både æstetik, tidløshed og komfort er helt i top. Vores udvalg af store hjørnesofaer består af både faste modeller og modulopbyggede hjørnesofaer. Vores modulopbyggede hjørnesofaer giver dig mulighed for at tilføje ekstra moduler på hver side og få en sofa i en helt anden kaliber end de andre på markedet.
Selvom alle vores sofaer kommer med et understel af massivt træ, er der stor forskel på udformningen af disse. Du finder en stor hjørnesofa med ben og andre modeller helt uden. Det er nemlig vigtigt for os at skabe sofadesign, der kan imødekomme alle – og forhåbentlig også dig.
Find hjørnesofaer til både store og små rum
Størrelsen på din stue kan være afgørende for, hvilken sofa du bør vælge. Derfor har vi ikke kun store hjørnesofaer, men også de små af slagsen. En lille hjørnesofa er kendetegnet ved, at dens størrelse er optimeret, men bibeholder den velkendte form fra en hjørnesofa. Denne sofamodel er det rette valg i en stue, hvor der kan være begrænset med plads til den nye sofa, men hvor du alligevel ikke vil gå på kompromis med at kunne smide benene op efter en lang dag.
Vores chaiselong-sofaer kan være et godt alternativ til hjørnesofaen. Her får du en regulær sofamodel, der i den ene side vil have en længere siddeflade, hvor du nemt kan få benene op eller bruge pladsen som en ekstra siddeplads. Den mærkbare forskel er ryglænet, der ikke strækker sig langs med chaiselongen.
Farver og materialer er essentielle for den perfekte sofa
I vores stofkollektion finder du alle vores stoftyper og -farver, der kan være din rettesnor, i forhold til hvilken stor hjørnesofa du bør vælge. Her finder du blandt andet materialer som velour, læder og 100 % polyester med smukke strukturer. Alle stoftyper har minimum 25.000 martindale, og det er mere end rigeligt til at sørge for en sofa, der er særdeles slidstærk og velegnet til familielivet.
SOFA blev til for at kombinere høj kvalitet og gode priser. Derfor producerer vi alle sofaer på vores egen fabrik, og på den måde holder vi prisen i bund. Det kan måske lyde for godt til at være sandt, men det er faktisk ikke tilfældet. For som thyboer kender vi til ærligt håndværk og høj kvalitet, der skal kunne holde i mange år.
Vi leverer din nye hjørnesofa hjem til dig
Vi leverer din nye sofa inden for 6-8 uger, og vi vil hellere end gerne levere den direkte hjem til dig. Vi tripper for at gøre arbejdet for dig, så du hverken skal montere ben eller samle sofaen selv, og så tager vi alt emballagen med os igen. Det skal nemlig være nemt for dig at få kvalitet og dansk design ind i boligen, og det er det med en sofa fra SOFA.