En sofa med stof er en klassiker i de fleste hjem. Det er blandt andet på grund af alle de forskellige sammensætninger af stof, der bliver eksperimentet med for at forbedre kvalitet, design og komfort.
Alle disse sammensætninger gør det muligvis svært at finde rundt i de forskellige stof- eller tekstiltyper. Hvilken type stof skal din nye sofa mon være betrukket med? For at gøre dit valg langt nemmere har vi her på siden samlet et bredt udvalg af stofsofaer, der kommer i forskellige modeller og stoftyper. Blandt de mange stofsofaer skal der nok være én, der glider elegant og stilfuldt ind i din boligindretning!
Forskellig slidstyrke på vores stof til sofaerne
Stofsofaer er ikke blot et møbel, der kun hører hjemme ved siden af sofabordet, bogreolen og lænestolen i stuen. Det populære møbel er også at finde på diverse offentlige steder, hvor adskillige mennesker får fornøjelsen af at hvile sig kort i løbet af hverdagens strabadser.
Jo flere mennesker, der slår sig ned i en sofa i løbet af en dag, desto større slidstyrke skal stofsofaen have. Dette gælder både i hjemmet samt på offentlige steder. Til at måle slidstyrken på stof bruger man måleenheden Martindale.
Hvis din nye stofsofa skal stå i entreen eller på kontoret og primært blot være til pynt, kan du sagtens nøjes med en stoftype med en Martindale på omkring 15.000. Til en familie med småbørn eller stort brug af den lækre sofa af stof kan det være fordelagtigt at spejde mod en stofsofa med en Martindale i nærheden af 25.000.
Til offentlige steder kan det være nødvendigt med en Martindale på 80.000 – eller mere! Det varierer dog fra boligindretning til boligindretning samt selve brugen af stofsofaen. Når du skal vælge stof til din stofsofa, bør du derfor undersøge stoffets slidstyrke i forhold til netop din situation. Her hos sofa.dk forsøger vi så vidt muligt at have stofsofaer af forskellig slidstyrke. Derved kan du finde en sofa med stof, der passer netop til dit sofaforbrug.
En stofsofa efter din smag
Stof dækker over flere tekstiltyper, og sofaer bliver i dag designet med fokus på, at ikke én stoftype passer til alle. Derfor vil du finde både sofaer i stof af en enkelt tekstiltype eller af flere kombinationsmønstre mellem for eksempel polyester, bomuld, polypropylen eller linen. Dette giver dig et kæmpe råderum, når du skal kombinere din stue ud fra diverse kontraster, farvekombinationer og stofstrukturer.
Stoffet på en stofsofa er nemlig afgørende for mere end blot komforten. Nogle stofsofaer vil være helt glatte i strukturen, mens en grovere struktur vil skabe et andet udtryk. Det store udbud af stofsofaer af forskellige tekstiltyper gør det derfor til en leg at kombinere din stofsofa med andre tekstiler i din stue. Hvis du for eksempel vælger en sofa i velour, kan du vælge at bruge velour som den dominerende stoftype i stuen, eller du kan mikse det op med at bruge puder i enten bomuld eller polyester.
En stofsofa til netop dit behov
Så længe betrækket på en sofa er af stof, er der tale om en stofsofa. Derfor kan du finde diverse sofatyper såsom vores chaiselongsofaer, der også vil gå ind under denne kategori. Da stofsofaer i sig selv giver mange muligheder i forhold til personligt præg og design, bliver det blot endnu bedre, at du kan finde en stofsofa i en bestemt model eller form.
Når du har fundet den rette stofsofa, kan en imprægnering af stoffet forlænge sofaens levetid. Dette vil vi klart anbefale, da det supplerer den overfladebehandling, som vores storleverandører allerede har givet alle vores stoftyper. Med den rette slidstyrke, stoftype og imprægneringen vil både du og din stue have mange års fornøjelse af din nye stofsofa.