Moderne sofaer du skal se nærmere på

Sofaer er nogle af de møbler, som kan holde i en menneskealder, hvis ellers de er fremstillet ordentligt. Problemet er bare, at det ikke altid forholder sig på samme måde, når man taler om designet på nogle af de her gamle sofaer. Hvis du er nået frem til, at det måske er på tide, at du anskaffer dig en mere moderne sofa, så er du kommet til det helt rette sted.

Se alle vores moderne sofaer her.

Her i artiklen har vi nemlig udvalgt en håndfuld af vores mest populære moderne sofaer, som har det her stilrene og trendy design. Forhåbentligt kan det være med til at inspirere dig, der er på udkig efter en ny sofa, som gerne må se lidt mere moderne og trendy ud.

London: Moderne og bæredygtig sofa

Vores London-sofa er en af de sofaer, som vi er ekstra stolte af. Det er der mange grunde til, men det bunder primært i to helt store årsager:

  1. Vi er meget tilfredse med det moderne design

og

  1. Stoffet på sofaen er fremstillet af brugte plastflasker

Faktisk er der blevet brugt hele 37 plastflasker til hver meter stof. Samtidig er der en række andre faktorer, der gør sofaen mere bæredygtig. Det gælder eksempelvis det faktum, at fabrikken anvender solenergi, træet i sofaen er FSC-certificeret og filmen, der bliver brugt til pakning, er fremstillet af genbrugsmaterialer.

Bæredygtighed er om noget moderne lige for tiden, og det er et område, som vi også selv er meget opmærksomme på. Derfor er vi ikke et sekund i tvivl om, at vores London-sofa i den grad kvalificerer sig som en moderne sofa. Det underbygges også af det meget moderne, enkle og stilrene design.

Barcelona: Enkelt og moderne design

Barcelona er endnu en af vores populære moderne sofaer. Den kan købes i en række forskellige materialer og farver, som sikrer, at den kan passe ind i ethvert hjem. Det betyder også, at man kan hoppe med på bølgen og få en model i grønt fløjl - så bliver det ikke meget mere moderne. Hvis det skal være lidt mere tidløst, er der naturligvis også andre og mere afdæmpede valgmuligheder.

Designet er meget enkelt og har nogle rene linjer, som giver et visuelt udtryk, der ville passe ind i de fleste hjem og rum. Det er bare med at finde ud af, hvor stor en model du skal have.

New York: Lounge-stemning

Hvis du er på udkig efter en moderne sofa, der spiller ind i nogle af de andre tendenser, som vi ser på markedet, så kan du overveje vores New York-model. Den er nemlig designet mere som en flydersofa. Det betyder, at den både er og ser dybere ud, end de fleste, samt at den også fylder mere i rummet rent visuelt.

Det skyldes blandt andet, at den praktisk talt ingen ben har, og at der derfor er mere af selve sofaen. Det kræver sit rum at have en sofa, der er mere bombastisk som denne. Men hvis man har sådan et rum, eller hvis man bare gerne vil have en god og solid moderne sofa, hvor man kan flade ud efter en lang dag på arbejdet, så er denne et oplagt bud.

Manhattan: Moderne sofa med masser af fleksibilitet og valgmuligheder

Manhattan er vores fjerde bud på en moderne sofa, og den spiller ind i mange af de samme tendenser, som den ovenstående New York-model. Deraf også de lignende navne. Det vil sige, at man også her får en sofa med en større præsens i rummet, netop fordi den er mere bombastisk og tung i sit udtryk.

Det er en stor trend, og mange bruger sådanne sofaer som en mere central del af indretningen og udsmykningen af et rum. En model som Manhattan kan passe ind de fleste steder, men den kommer virkelig til sin ret, hvis man har en stor stue, hvor den kan stå i midten og dermed have plads hele vejen rundt.

Manhattan er det, vi kalder for en fleksibel sofa af flere forskellige årsager. Først og fremmest er det en modulsofa. Det betyder, at du kan sammensætte din sofa på præcis den måde, som du har lyst til. Samtidig har du muligheden for at vælge mellem forskellige materialer og ikke mindst et væld af forskellige farver. Hvis du virkelig vil have en moderne sofa, kan du overveje at købe dine moduler i vores karamelfarvede velourudgave.

Paris: Kombinationen af forskellige verdener

Kan du godt lide en sofa, der afgiver lidt mere af den her lounge- og afslapningsstemning, men kan du ikke lige se, hvordan en sofa uden ben skal passe ind hjemme hos dig? Så er der nok ikke rigtig nogen af de ovenstående moderne sofaer, der falder lige ind, i det du søger.

Her kan vores Paris-sofa måske være det helt rette valg, da du får meget af det design, som vi også ser i vores New York- og Manhattan-modeller, samtidig med, at sofaen står på ben, og dermed er hævet lidt over gulvet. Det kan gøre det nemmere at indrette selv mindre rum med sofaen - uden at man går på kompromis med sin lounge-stemning.