Derfor skal du købe en sofa uden ben

Hvis du overvejer at købe en ny sofa, så er der pludselig mange ting, som du skal tage stilling til. Man skal blandt andet overveje, hvor stor sofaen skal være, hvilket materiale den skal være udført i, hvorvidt det skal være en almindelig sofa eller en sovesofa, hvilken form den skal have, hvordan den skal se ud og ikke mindst, om den skal have ben eller ej.

Sidstnævnte er især en interessant overvejelse, som ikke altid har været noget, man skulle tage stilling til. Henover de seneste par år er det dog i den grad blevet en populær trend at købe sofaer uden ben - og det er altså ikke helt uden grund. Har man rummet til det, kan det virkelig gøre en positiv forskel for indretningen i stuen, eller hvor man ellers har sofaen uden ben stående.

Nedenfor vil vi gennemgå nogle af de forskellige aspekter, der kan gøre det til en god idé at købe en sofa uden ben. Måske du bliver inspireret til at sløjfe benene på din nye sofa.

Sofa uden ben: Det visuelle aspekt

Der er ingen tvivl om, at en sofa uden ben kommer til at fylde mere i rummet. Den vil som udgangspunkt være mere bombastisk i sit udtryk, hvilket til dels skyldes, at mange af de benløse sofaer også har et lidt mere lounge- eller flyderdesign. Dette kræver sit rum, og en sofa uden ben står som derfor oftest bedst i en stue eller på et værelse, hvor der er god plads på begge sider og også gerne bag den.

Den primære årsag til, at en sofa uden ben fylder mere i rummet er dog, at den ikke har nogen ben. Ved at fjerne benene har man også fjernet den luft, der er under sofaen. Dermed bliver den bare lidt mere fyldig at se på - og det hjælpes da også på vej af, at siddepuderne på sofaen blot er det højere (eller tykkere om man vil), da siddehøjden trods alt gerne skulle være nogenlunde den samme som i en sofa med ben.

Man kan argumentere for, at når sofaen kommer tættere på gulvet, som den jo naturligt nok gør, når benene forsvinder, så bliver den også på en eller anden måde lidt mere jordnær. Det kan være en anelse abstrakt, men det hele bliver mindre ophøjet og i stedet mere afslappet.

Sofa uden ben: Det praktiske aspekt

Vi er af den klare opfattelse, at du bør vælge en sofa uden ben, fordi du kan lide det visuelle udtryk og komforten. Men der er også et praktisk aspekt, når det kommer til denne type af sofa - uanset om det så er en almindelig udgave eller en hjørnesofa uden ben.

Så snart sofaen står helt ned til gulvet, undgår man nemlig, at der samler sig støv under den. Dermed sparer man sig selv for en besværlig del af rengøringen, da det ofte kan være en udfordring at få støvsugeren eller kosten ordentligt ind under sofaen.

Har man kæledyr, der ynder at gemme sig eller slæbe sit legetøj, sine kødben eller andet med under sofaen, vil man sandsynligvis også sætte pris på en sofa uden ben, da den løser en del af udfordringen. Dermed bliver det pludselig nemmere at få fat i katten, når den gemmer sig inden turen til dyrlægen.

Til gengæld kan en sofa uden ben være lidt sværere at bære rundt på, da man ikke bare lige kan tage fat under den, da undersiden jo er helt nede ved gulvet. Så hvis du regelmæssigt løfter rundt på din sofa, kan det være, at du skal genoverveje valget af sofa uden ben. Heldigvis kan du hos sofa.dk også købe flotte sofamodeller med ben!

Bliv inspireret: Her er tre fede sofaer uden ben

Savner du lidt inspiration til, hvordan en sofa uden ben kunne se ud? Så er du kommet til det rette sted. Vi synes nemlig selv, at vi har nogle ret fede benløse sofaer, der kan passe ind i de fleste hjem. Nedenfor har vi udvalgt nogle af vores mest populære modeller, hvor vi har sløjfet benene og i stedet fået sofaerne til at stå helt ned til gulvet.

Manhattan

Manhattan er vores populære modulsofa uden ben. Det betyder, at du kan sammensætte den lige, som du vil, hvad end det så er med chaiselong, som hjørnesofa eller bare som en helt almindelig 2- eller 3-personers sofa uden ben.

Se alle Manhatten-modeller.

Boston 

Boston er også en modulsofa uden ben med et lidt mere afrundet udtryk, der i den grad også kan noget. Ligesom med Manhattan-modellen, er der rig mulighed for at sammensætte disse, som du vil, og der er naturligvis også et bredt udvalg af farver.

Se alle Boston-modeller.

New York

Vores New York sofa uden ben er faktisk lidt en snyder. Den har nemlig nogle lave sorte ben, der lige løfter den en lille smule fra gulvet. Rent udseendemæssigt har den dog meget af det samme udtryk, som er det, der gør de benløse sofaer populære.

Se alle New York-modeller.