Overvejer du at købe en sofa uden armlæn? Så er du faktisk ikke den eneste - det er en trend, der bliver mere og mere populær, og det er skam ikke helt uden grund. Det vil vi komme mere ind på lige om lidt, hvorefter vi vil præsentere dig for fem gode bud på en sofa uden armlæn.
Læs med og bliv inspireret - måske du bliver fristet til at handle allerede i dag. I så fald kan vi tilbyde gratis levering og skarpe priser på samtlige sofaer.
Se alle vores sofaer og find uden armlæn her.
Fordele ved at vælge en sofa uden armlæn
Det kan for nogle lyde en anelse underligt at købe en sofa uden armlæn. For armlænet er vel en stor del af det med at kunne hvile sig i sofaen. Det kan man ikke diskutere, men til gengæld er der nogle fordele ved at fravælge armlænet.
Eksempelvis kan sofaen dermed:
- Blive bedre egnet til at sove i - uanset højden på personen, der skal sove der
- Være mere fleksibel i forhold til forskellige siddepositioner
- Give plads til flere personer i sofaen, når man har gæster på besøg
- Fylde mindre i rummet og give et mere åbent udtryk
Hvis det er noget af ovenstående, man er på udkig efter, så kan det i den grad være en udmærket idé at overveje, om en sofa uden armlæn er det rette valg. Hvis man virkelig vil have daybed-udtrykket og undgå for mange kanter og i stedet få mere fleksibilitet, kan man også vælge en sofa uden armlæn og rygstød.
#1 - Manhattan
Manhattan er en af vores mest populære sofaserier, og den er ret interessant, fordi det er en modulsofa. Det betyder i bund og grund, at du har muligheden for at sammensætte den præcis, som du ønsker det, herunder muligheden for udelukkende at vælge moduler uden armlæn.
Så hvis du er hooked på idéen om en sofa uden armlæn, og i øvrigt vil have en sofa uden ben og med et meget moderne udtryk, så er det her det oplagte valg. Manhattan bliver i øvrigt blot mere attraktiv af, at du kan vælge mellem et hav af forskellige materialer og farver, så den vitterligt kan komme til at passe ind i ethvert hjem.
#2 - Toronto
En anden interessant sofaserie her hos sofa.dk er Helsinki. Det er også en modulsofa, så du har de samme muligheder som med Manhattan-serien. Her er udtrykket dog mere blødt, og så kan man også vælge Helsinki-moduler uden armlæn og ryglæn.
Det er altså en oplagt model at kigge på, hvis du er på udkig efter en sofa uden armlæn og / eller rygstød. Farveudvalget er her en anelse mere begrænset, men kvaliteten er naturligvis helt på niveau med vores andre populære sofaer.
#3 - Paris
Ovenstående sofaer er meget bombastiske og flyderagtige i deres udtryk; det kan være rigtig fedt, men det passer ikke ind i alle hjem og indretningsstile. Derfor vil vi her slå et slag for Paris-serien. Det er en mere luftig sofa i den forstand, at den er hævet mere over gulvet og er mere let i sit udtryk.
Dette er også en modulsofa, hvilket igen betyder, at du har muligheden for ikke at vælge nogen ende- eller hjørnemoduler, og i stedet gå all-in på midtermoduler. Dermed får du en flot og komfortabel sofa uden armlæn, som i den grad kan passe ind i de fleste hjem.
Modellen her kommer i nogle gængse farver, der også gør den til et sikkert valg for dig, der gerne vil have en sofa, der ikke fylder for meget i rummet rent visuelt.
#4 - Boston
Du har måske bemærket tendensen i navngivningen af vores sofaer; vi kan godt lide storbyer. Der er ingen tvivl om, at Boston er en helt speciel by, og derfor er sofaen, der er opkaldt derefter, naturligvis også.
Vi er selv ganske begejstrede for Boston-serien her, og kan kun anbefale, at du overvejer at købe en bunke midtermoduler, hvis du er på udkig efter en sofa uden armlæn. Boston udemærker sig også ved at have et open end modul, som giver et let og elegant udtryk som afslutning på en sofa uden armlæn.
#5 - New York
Vi startede ud i New York, og nu slutter vi her igen med New York-serien af sofaer. Ligesom med både Manhattan og Helsinki er der her tale om en næsten benløs sofa, der står meget tæt ved gulvet. Den fylder lidt mere i rummet, men det kan man dæmpe lidt ved at fravælge armlænene.
Som med alle de andre sofaer, der har fået en plads på listen her, er New York også en modulsofa. Det betyder, at du kan købe en masse midtermoduler og sætte dem sammen til en sofa uden armlæn. Men det stopper ikke der; der kan også tilkøbes en puf, så du delvist kan få en sofa uden armlæn og rygstød.